Om Salon Shine

Ildsjælen bag Salon Shine
Bag Salon Shine står frisørmester Stine Jørgensen, der grundlagde sin første salon i hjertet af Roskilde i 2019. Med en passion for frisørfaget og et ønske om at skabe noget særligt tog hun springet som selvstændig – og siden er én salon blevet til tre.
I 2021 flyttede Salon Shine til større lokaler på Ringstedgade 25 ved Bønnelyckes Plads. Men ambitionerne stoppede ikke her. I oktober 2026 tog Salon Shine endnu et stort skridt og flyttede Roskilde-afdelingen til nye, flotte lokaler på Skomagergade 33, midt i hjertet af Roskilde. Her er der skabt nye rammer for den personlige service, høje faglighed og hyggelige atmosfære, som Salon Shine er kendt for.
Stine blev uddannet frisørmester i 2002 efter en fireårig uddannelse hos Nyklip og har dermed mere end 20 års erfaring i faget. Hun er særligt dygtig til korte frisurer til både damer og herrer og har stor erfaring med avancerede farveteknikker som striber, reflekser, babylights og balayage.
Med specialuddannelser som Balayage Specialist og Redken Color Specialist fra Redken har Stine altid prioriteret faglig udvikling. Den tilgang præger hele Salon Shine, hvor både erfarne frisører og elever løbende får mulighed for at dygtiggøre sig gennem kurser og efteruddannelse i både ind- og udland.
Fra én salon til tre
I 2024 udvidede Stine Salon Shine med en afdeling i Holbæk, tidligere kendt som Salon Eluma. Her står bestyrer og Master Stylist Tine i spidsen for den daglige drift.
Ved årsskiftet til 2026 fulgte endnu en udvidelse med overtagelsen af den velkendte Salon MiCa i Slagelse, hvor Lea og hendes kolleger byder kunderne varmt velkommen.
I dag er Salon Shine en frisørkæde med tre saloner på Sjælland, men ambitionen er stadig den samme som i 2019: At kombinere høj faglighed med nærvær, personlig rådgivning og en afslappet atmosfære, hvor både kunder og medarbejdere føler sig godt tilpas.
For Stine handler Salon Shine nemlig ikke kun om hår. Det handler i lige så høj grad om mennesker, gode oplevelser og glæden ved at gøre en forskel.
Kontakt Salon Shine allerede i dag, på tlf. Roskilde: 53 50 01 66, Slagelse: 23 87 87 22, Holbæk: 53 71 62 40 eller via vores online booking system.
Jeg ser frem til at byde jer velkommen.
Mvh. Stine Jørgensen




